Jeg fotograferede stemmen fra min barndom!
Jeg fik lov til at fotografere stemmen fra min barndom.
Du kender den godt… eller jeg ville blive voldsomt overrasket, hvis du ikke gør. Den har formet flere generationer af børns minder og bringer varme og smil til alle aldre. Den sidder i kroppen på den der helt særlige og fuldstændigt fantastiske måde, du aldrig rigtigt glemmer. Vi citerer omkring jul, og når det regner... og når kylling er lidt irriterende. Bamses stemme. Søren Hauch-Fausbølls stemme.
Da jeg blev født, gav min far mig en bamse – ikke hvilken som helst bamse, men Bamse. Den samme figur, som Søren bragte til live for millioner af børn. Og den bamse har fulgt mig gennem hele livet og været der i alle op- og nedturene. Han har været på Malta, i Skotland og et utal af andre steder, og han boede med mig i USA. For han mindede mig om mit barndomshjem, som jeg så inderligt savnede, når sproget blev for fremmed, og behovet for noget velkendt blev for stort. Nu er han ved at være lidt laset at se på, men hvad kan man forvente af en 36-årig bamse, som er blevet slæbt med overalt, elsket højt og stadig er vigtig. Men tænk en gang, hvad en TV-karakter har kunnet gøre for så mange mennesker.
Da jeg blev lidt ældre, fik jeg lov til at se Gøngehøvdingen, som i de kredse, jeg kommer i, har lidt af en kultstatus. Og igen var det den stemme, personificeret i endnu en skøn karakter. Som voksen fik jeg niecer, og med dem kom Cirkus Summarum. Igen – samme stemme, ny karakter. Og det er kun mine egne oplevelser, som ikke engang dækker en brøkdel af alt det, Søren har skabt af underholdning i form af teater, revyer, film og meget mere. Så derfor var det selvfølgelig helt utroligt at kunne få lov til at fotografere manden bag på en kold vinterdag på stranden i Danmark.
Søren er meget mere end Bamse. Han er skuespiller, komiker og hospitalsklovn, hvor han bringer håb og smil til børn, der har allermest brug for det. Han er med til at instruere Bornholmerrevyen, en af Danmarks bedste revyer, hvor han igen bringer latter frem. Han er en del af vores fælles hukommelse. Helt ekstremt kreativ. Varm. Humoristisk. Mild. Og så spænder hans evner milevidt.
Søren og jeg har fulgt hinanden på sociale medier i flere år, og en dag blev vi enige om, at det da var på tide, at han skulle foran mit kamera. Efter en hyggelig videosamtale fik jeg en vision om at skabe en serie af billeder på stranden. Jeg ville fange nuancerne og den dualitet, som er så velrepræsenteret i hans arbejde. Den ene side lidt rå, ægte og til stede, som han er, og den anden i rollen som sin klovnekarakter Chico – ikke den fra hospitalet, for den er forbeholdt de helt særlige børn.
Så på en strand i Humlebæk mødtes vi, og jeg gik straks i gang med at sætte op, alt imens snakken gik lystigt, kulden til trods, og sammen arbejdede vi på det første sæt billeder. Efter ganske kort tid – for mere var ikke nødvendigt – hoppede Søren i karakter, og i det øjeblik næsen kom på, skete der noget helt igennem magisk. Han var klovnen, og før jeg vidste det, sad jeg og grinede, så jeg næsten glemte, at jeg også skulle fotografere. Alt imens den stemme bragte alle de skønneste minder frem.
Den aften, da jeg kom tilbage til Älmhult i Sverige, hvor jeg bor, og endelig havde fået varmen, funderede jeg over dagen, som netop var endt. Jeg sad med den dejligste følelse af at have fået lov til at være til stede og portrættere et så fantastisk, unikt og spændende menneske. Mit indre barn var helt fnisende glad. Og kunstneren i mig var stolt af det, vi skabte sammen.
Tak, Søren, for at lade mig se dig og fange dig, som du er, med alle dine fantastiske aspekter og dybder. Dagen var en af dem, jeg samler på til min egen billedbog.
Er du også nysgerrig på, at blive fotograferet på en helt unik og autentisk måde?
Her er hele billedserien fra vores dag sammen.
